VALG AF SWIMSPA
Når du skal ud og kigge på swimspa er der meget at vælge imellem. Det er vigtigt du sætter dig ind i mulighederne og finder ud af hvad du ønsker dig af produktet. Vi prioriterer altid at gøre dig tryg ved dit valg. Skal det være en dyb eller lav model? Skal det være en ren eller kombineret swimspa? Hos os stræber vi altid efter at have et par modeller stående i kan kigge og prøve. Hvis i vil afprøve med vand kan dette sagtens lade sig gøre, kræver dog vi ved et med minimum en dags varsel.
Et af de vigtige punkter, når man vælger swimspa er, om den er lavet af komponenter, som det er muligt at få reservedele til i fremtiden. Derfor er det vigtigt at vælge en spa som er godt sælgende i hele Europa og ikke hos et firma, som f.eks. selv importerer nogle bestemte swimspa andre ikke har, for hvor vil i få reservedele hvis firmaet pludselig ikke sælger mærket mere. Vælger i en Passions swimspa vælger i en af de mest sælgende spa i Europa. Med et hovedsæde i Holland er der altid backup hvis der skulle ske noget med jeres swimspa. Vi har som importør de mest almindelige reservedele liggende og dem vi ikke har er hurtigt hjemme fra Holland.
FORBEREDELSER TIL SWIMSPA
Når du køber en swimspa er det vigtigt at du forbereder dig godt på modtagelsen. Der er nogle vigtige punkter der skal udføres og tjekkes af inden du kraner din swimspa ind på plads.
- Det er vigtigt at det underlag, som swimspaen skal stå på, er fast og ikke kan give sig eller synke væk under den. Sker der skader grundet dårligt underlag, er disse ikke dækket under garantien.
- Pladsen hvorpå swimspaen skal stå skal være i vatter. Swimspaens konstruktion kan ikke tåle hvis den står og vipper, vrider eller hælder.
- Hvis swimspaen bygges ned i jorden skal der laves dræn omkring den. Det er vigtigt den ikke kan stå under vand. Hvis der løber vand ind og skader elektronik eller pumper bliver det ikke dækket af garanti.
- Hvis den skal stå på en terrasse er det vigtigt at denne er solid og stærk nok til at kunne bære den. Det kræver at terrassen kan bære 1.500 kg/m2.
- Der skal laves ekstra plads hele vejen rundt om swimspaen. Minimum 50 cm er krævet for at der kan udføres service på swimspaen. Hvis man vælger at bygge en terrasse omkring swimspaen, kan man med fordel lave lemme heri, for at laver den 50 cm brede servicegang.
- Skitse til nedgravning af swimspa: Vejledende mål / Generelt
- Skitse mål fra siden: Vejledende mål / Dyb
- Skitse mål fra siden: Vejledende mål / Lav
LØSNINGER TIL UNDERLAG
Der findes flere muligheder for typer af underlag til en swimspa. Det er vigtigt at underlaget er i vatter, stærkt, kan bære 1.500 kg/m2 og ikke giver sig med tiden.
- Man kan støbe et godt og solidt fundament – Beton med indlagt stål, ca. 10 cm. Kræver fast underlag herunder – må ikke kunne give sig.
- Der kan lægges et godt lag stabilt grus el. knust beton og efterstrøs med fint sand – Et lag på ca. 10 cm. Kræver fast underlag herunder – må ikke kunne give sig.
- Den kan stilles på en fliseterrasse – Kræver fast underlag herunder – må ikke kunne give sig.
- Den kan stå på en terrasse – Skal kunne bære minimum 1.500 kg/m2
- Sker der skader grundet dårligt underlag, er disse ikke dækket under garantien.
- OBS. DETTE ER VEJLEDENDE – SØG ALTID PROFESSIONEL VEJLEDNING TIL KLARGØRING AF FUNDAMENT TIL SWIMSPA
SERVICEPLADS
Når først swimspaen er kommet på plads er det et stort arbejde at flytte rundt på den igen. Det er derfor vigtigt at der tages højde for service af swimspa. Med det menes der, at der skal være plads til at en servicemedarbejder kan komme til hele vejen rundt om swimspaen. Det er ikke nok der kun er plads på siden med styringspanelet. Der sidder pumper, jets og håndtag hele vejen rundt. Alt dette skal kunne serviceres i løbet af swimspaens levetid. Der er behov for 50 cm hele vejen rundt for at en servicemand kan komme til. OBS. Bliver der ikke taget højde for fremtidig service af swimspaen, vil et evt. kranløft være for egen regning, også selvom service skulle ske inde for garantiperioden.
ELEKTRONIK
Swimspa fås i flere udgave. Ren swimspa eller kombineret med både svømme og spa-del. Hver del skal have sin egen tilslutning til strøm. Dvs. hvis du har en kombineret swimspa, skal der to kabler og to gruppe. Det er vigtigt at du med en swimspa sikrer dig at du har strøm nok til din grund.
Ren swimspa:
- En ren swimspa benytter altid: 3×20 amp, 400 volt og egen gruppe i tavlen.
- Der medfølger ikke kabel til swimspaen. Alt kabel skal en elektriker sørge for at trække.
- En elektriker skal tilslutte swimspaen. Han skal tilslutte kablet direkte i elektronikboksen.
- Elektronikboksen er oftest placeret på samme side som kontrolpanelet.
- Der er to indgange til kabel – begge findes i soklen af swimspaen rundt om hvert hjørne.
Se vores rene swimspa.
Kombineret swimspa:
- En kombineret swimspa skal ses som to enheder der skal bruge hver deres tilslutning til tavlen.
- Swim-delen bruger altid: 3×20 amp, 400 volt og egen gruppe i tavlen.
- Alt afhængig af model er der to muligheder på Spa-delen: 3×16 amp/3×20 amp, 400 volt og egen gruppe i tavlen. Spørg for specifikationer når i vælger kombineret swimspa.
- Der medfølger ikke kabler til en kombineret swimspa. Alt kabel skal en elektriker sørge for at trække.
- En elektriker skal tilslutte begge dele af swimspaen. Han skal tilslutte kablerne direkte i elektronikboksen.
- Elektronikboksene er oftest placeret på samme side som kontrolpanelerne/Tastaturet.
- Der er to indgange til kablerne – begge findes i soklen af swimspaen rundt om hvert hjørne.
Se vores kombinerede swimspa.